Metode og indhold
Læs mere om growth mindset, resiliens, RUBRICS og Self Determination Theory her.
Bliv klogere på hvordan positiv psykologi kan gøre en forskel for dit barn.
Jeg arbejder ud fra en ”læring i leg”-tilgang. Derfor kommer al undervisning og indhold til at blive tilrettelagt med kreative opgaver, fysisk aktivitet og indhold, som jeres barn interesserer sig for.
Den indledende konsultation med jer som forældre er vigtigt for mit arbejde med jeres barn. Her kommer jeres barn til at møde mig i en tryg situation, hvor I er til stede, og jeg kan få viden om særlige interesser.
Denne viden bruger jeg, når jeg laver indhold til opgaver, som jeres barn kommer til at få i gruppeforløbet med de andre børn.
Positiv Psykologi
Hvis der findes en positiv psykologi – findes der så også en negativ? Nej.
Positiv psykologi er navnet på den nyeste og seneste retning indenfor psykologien. Tiden, samfundsudvikling og forskningsresultater er med til at skabe ny viden om menneskers behov, optimale trivsel, kognitive udvikling og sammenhæng mellem ydre stimuli og påvirkning på hjernen.
Positiv Psykologi blev grundlagt som videnskabeligt felt i år 2000 og trækker både nye teorier samt eksisterende viden om udviklingspsykologi, kognitiv psykologi og neuropsykologi.
Danmark var det 3. land i verden til at starte en certificeret masteruddannelse på universitetsniveau (tilbage i år 2013), og her optages der maksimalt 60 personer om året.
Den positive psykologi er kendt for at arbejde efter følgende, overordnede tilgang:
Why fix what is broken when you can build what’s strong(?)
RUBRICS system
Jeg arbejder med RUBRICS system for at kunne følge jeres barns udvikling. Redskabet bliver designet specifikt i henhold til jeres barn og har til formål at sætte fokus på jeres barns psykologiske udvikling undervejs.
RUBRICS anvendes undervejs sammen med barnet for at sætte fokus på, hvor langt han/hun er kommet i forhold til sit læringsmål.
RUBRICS er et amerikansk undervisningsredskab, der har stor betydning for jeres barn og hans/hendes tro på egne evne i forhold til at nå selvvalgte mål.
RUBRICS understøtter jeres barns tro på at kunne opnå de mål, som han eller hun sætter sig for.
Effekten af at arbejde med dette redskab er, at jeres barn får øget læringsglæde i fremtiden, når han/hun får mestringserfaring og succesoplevelser.
Resiliens
Resiliens kendes også som ”mental styrke”, ”psykisk modstandskraft” og ”anti-sårbarhed”. Det er en psykisk kapacitet, som kan udvikles og stimuleres hos ethvert menneske.
Resiliens handler i bund og grund om at kunne modstå udfordringer og svære situationer uden at blive psykisk, negativt påvirket.
Når jeres barn er i gruppeforløb hos mig, kommer han/hun til at befinde sig i et trygt miljø, hvor der er plads, tid og overskud til at arbejde med svære og udfordrende situationer. Hver opgave og aktivitet bliver tilrettelagt specifikt, så barnet kan får en succesoplevelse.
I takt med at barnet får flere og flere små succesoplevelser, styrkes barnets modstandskraft. Jeres barn får erfaringer med, at udfordringer er kilde til ny læring.
Growth mindset
Indenfor den positive psykologi er netop teorien om Growth Mindset ét af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige områder.
Med den rette tilgang og med fokus på at udvikle kognitiv fleksibilitet kan der stille og roligt udvikles et growth mindset, der vil komme barnet til gode i både fritid, skole og hjemmet.
Mindset handler om barnets selvopfattelse, tro på egne evner, erfaringer fra tidligere og tillid til omgivelserne.
For at kunne udvikle et growth mindset hos børn med udviklingsforstyrrelser er der brug for at kunne give barnet feedskab, så han eller hun hele tiden lærer om egen indsats, kompetencer og udvikling. Det er i høj grad påvirkning fra de voksne, som barnet nærer tillid og tiltro til, der har betydning for mindset udviklingen.
Derfor arbejder jeg med små børnegrupper (op til maksimalt 6 børn), så der er tid til at snakke med hvert barn i alle modulerne.
Self Determination Theory
Self Determination Theory er én af de førende og mest udbredte motivationsteorier, der anvendes i både organisationer og i læringssammenhænge. Teorien giver viden om, hvordan der skal skabes øget inddragelse og engagement hos elever/medarbejdere. Dette har betydning for både selvstændighed, inddragelse og udbyttet med læringen.
I forhold til undervisning har det afgørende betydning for børns læringsudbytte, at de er motiverede for at læringen. Både klimaet i læringsmiljøet samt formålet og mening med undervisningen har indflydelse på, at jeres barn er modtagelig overfor ny læring.
Hos mig bliver hver en lektion tilrettelagt, så jeres barn er engageret og oplever mening og formål med at deltage. Alle lektioner, lege og tiltag hos mig bliver forklaret, så jeres barn ved, hvad hensigten er med hver en opgave.